Vi skal tilbage til 1990 for at finde den egentlige begyndelse:

Omkring 1990 begyndte en gruppe mennesker med Nibes daværende erhvervschef Knud Møller i spidsen at undersøge mulighederne for at etablere en golfbane i området omkring Nibe.

Der var flere sonderinger i området, som ikke førte til noget, men i forbindelse med dette arbejde kom Knud Møller i kontakt med ejeren af Sebber Kloster, Familien Saunte, som vist nok selv havde leget lidt med tanken om en golfbane på området.

Kræfterne blev slået sammen, og der blev etableret en kontakt til golfbanearkitekt Henrik Jacobsen, som besigtigede området, og fandt det meget velegnet til golfbane.

Jeg har et citat fra Lars Christiansen, der siger:

Præsten Christian Bartholdy, der kom til Sebber 1918 for knap 100 år siden, var af den indremissionske overbevisning. Han boede i Barmer. og han cyklede rundt Han var kendt for at tvinge sine sognebørn i kirke, og Lars mente, at han kunne forestille sig, at Bartholdy muligvis stoppede op på toppen af Kirkevejen og sagde: ”Jeg tror sandelig, at Vorherre har anlagt en golfbane her”. Det tror jeg ikke, Lars, og slet ikke når vi ser, hvor mange ølhaner, der pludselig følger med sådan en golfbane – det var næppe i Bartholdys ånd og slet ikke i den Vorherre, han havde i tankerne.

Til gengæld tror jeg på den sidste del af anekdoten, hvor vores banearkitekt Henrik Jacobsen udtaler, efter han var rundt for at inspicere området, og da han vendte tilbage: ”Det var slet ikke så svært, banen lå der i forvejen, jeg skulle bare finde den”.

I 1992 blev der holdt stiftende generalforsamling i Sebber Kloster Golfklub, Knud Møller blev klubbens første formand og Sven Åbom afløste Knud Møller som formand, og det blev dem, der skubbede klubben i gang.

Udfordringerne dengang var mange, men det vigtigste var selvfølgelig medlemmer og dermed økonomi – det er noget, vi genkender i dag. Første skridt i etableringen var en midlertidig 9 hullers bane på engarealerne ned mod Halkjær Bredning – tæt på klosteret.

Banen blev både bygget og passet udelukkende med frivillig arbejdskraft, og de samlede omkostninger ved etableringen løb op ca. i 150.000,-.

Ikke meget for en bane, der blev godkendt af DGU.

Det er ganske få af de tilstedeværende, der har spillet golf i engen – jeg nåede at benytte driving range på engen, hvor vi selv skulle hente boldene igen. Men der er helt sikkert mange gode minder fra den periode, hvor alle kendte hinanden.

Nogle fantastiske sommeraftener havde de dernede på engen, og som Lars videre fortæller:

”Når man havde drivet fri af den lille skov på hul 1, sommetider skulle der flere slag til, der var trods alt 30 – 40m, men så kunne man se alle spillere på banen, ja man kunne næsten gå og tale med dem”.

”Og når vi mødtes om morgenen i køkkenet til en kop kaffe før runden, med solen skinnende ind af vinduerne, det var uforglemmeligt. – – Solen skinnede vist altid dengang”.

Der blev holdt rigtig mange og meget hyggelige sammenkomster i klublokalerne i hovedbygningen på klosteret. Og næsten alle medlemmer deltog – hvad var det, der skete den gang? – måske var det gode oplevelser i forhold til forventningerne. Vi skal måske skabe de rigtige forventninger til den oplevelse, vores medlemmer og gæster møder. Der er meget, der i øjeblikket tyder på, at vi havde og har fat i noget rigtigt, så lad os holde fast i det.

Det var hele tiden vigtigt at forsøge at trække nye medlemmer til, så der blev reklameret med, at man kunne lære at spille golf i Sebber. Det var et af klubbens i forvejen meget travle medlemmer, der påtog sig opgaven som golftræner, og det var først flere år senere, at det gik op for alle, at manden aldrig har kunnet spille golf – undskyld Leif, men jeg har det fra Lars.

Det var faktisk, efter sigende, med megen vemod, at medlemmerne sagde farvel til banen på engen, da de indviede de første 9 huller i bakkerne i 1998. Det var 6 meget hyggelige år på engen.

Og her er igen et fikspunkt: hygge, i klubhus, eller på terrassen – at være sammen om noget – noget, der et eller andet sted, er større end os alle, men samtidig er en del af os.

Efterhånden begyndte tankerne og snakken om en ”rigtig” golfbane at trænge sig på. Om ideen med en golfklub og dermed den rigtige golfbane i området var bæredygtig, skulle vise sig ved den opbakning, klubben måtte få i løbet af de efterfølgende år.

I 1996, hvor det blev besluttet at sætte projekteringen af de første 9 huller i bakkerne i gang, var der ca. 120 medlemmer. Der var egentlig en beslutning om, at der skulle være 150 medlemmer for at starte.

Derfor var der masser af usikkerhed både hos familien Saunte og i bestyrelsen – flere i bestyrelsen var egentlig stemt for at ideen blev droppet, men på et tidspunkt trådte Leif Carlslund i karakter, og han overbeviste bestyrelsen om, at projektet var bæredygtigt, og nu skulle familien Saunte overbevises – den opgave fik Sven Åbom, og banen blev en realitet.

Arkitekten Henrik Jacobsen udarbejdede skitseforslag.

Fra 1996 og frem til 1997 arbejdede de med flere forskellige modeller for, hvordan der kunne bygges de første 9 huller i bakkerne. Økonomien spillede jo en meget væsentlig rolle, og det billigste ville være at udføre det hele selv.

Arkitekten mente, det rigtigste var at bruge professionelle entreprenører til det hele.

Kompromiset blev, at greens og teesteder skulle udføres af professionelle, og alt andet arbejde skulle udføres på frivillig basis af medlemmer og andre, som måske ville bidrage.

Det endte med et overslag på ca. 2,5 mio. kr. Inkl. 6 par 3 huller, der hvor den nuværende driving range ligger.

I det tidlige forår 1997 var der enighed om at sætte gang i processen.

Fire forhold var på plads:

Lejeaftalen kom på plads.

Nibe Kommune godkendte projektet.

Der blev forhandlet med bankerne og hvad var mere relevant end at få en bankmand til dette. Mogens Madsen, som på det tidspunkt var i bestyrelsen, og som senere blev formand for klubben, var spydspids i dette arbejde.

Så nu var det bare om at komme i gang.

De entrerede med en entreprenør, som havde erfaring på området, om opbygning af greens og teesteder.

Der blev fældet ca. 1000 rummeter træ. Der blev flyttet ca. 25.000 kubikmeter jord. Lagt ca. 2000 m vandrør til greens og teesteder, samt ca. 1500 m nye dræn.

Ikke store tal for en entreprenør. Men som et fritidsarbejde var det en vældig opgave, som skulle klares i løbet af en sommer. Der blev pløjet, fræset, harvet, tilsået og gødsket. Der blev vandet greens og teesteder efterhånden, som de blev færdige.

Efterhånden som hulforløb blev færdige, blev der etableret hulhold, som arbejdede med finishen omkring greens, teesteder og langs fairway.

I alt blev der i 1997- 98 brugt ca. 4000 frivillige arbejdstimer i det nye anlæg.

Alt det frivillige arbejde beløb sig rigeligt til en mio. kr.

Medlemmernes indsats var rygraden i etableringen af golfbanen, lige som det er rygraden i klubben i dag.

Øvelsen lykkedes – de 9 huller blev indviet den 19. september 1998.

Samtidig med arbejdet på den nye bane, skulle banen på engen jo også passes.

Og Lars fortsætter med et lille indspark omkring datidens elite:

Rengøring i klubhuset blev udført af en halv snes piger. Flere af pigerne var for øvrigt hustruer til nogle af klubbens elitespillere, som efterhånden var nede omkring handicap 30.

Det var her man indså, at der måske var brug for en pro, og den første pro, der blev ansat på halv tid i klubben var Arne Kristensen. Der blev faktisk stablet en juniorafdeling på benene, og Sebber afholdt sommerlejr for 54 juniorer fra hele distriktet.

Mogens Heltenov blev næste formand, og bestyrelsen arbejdede i den periode med henholdsvis udvidelse af golfbanen til 18 huller og et klubhusbyggeri – begge store projekter, og der var tydeligvis kun økonomi til det ene – så heldigvis faldt valget på udvidelse af banen, og denne gang blev det et anlægsarbejde for professionelle, som familien Saunte stod for som udlejer.

En fantastisk flot skovsløjfe, som står i en god kontrast til Klostersløjfen.

Klostersløjfen med åbne vidder – en fantastisk udsigt – masser af luft og terræn, hvor man i den grad føler sig i et med naturen, især når den viser sig fra den barske side, og så den mere intime og stille Skovsløjfe, hvor man føler sig beskyttet og værnet af naturen, indtil bolden kommer op over træerne, og det pludselig går op for en, at vinden er der stadig.

At banen passes af professionelle og frivillige i et meget fint samarbejde, det gør selvfølgelig også en kæmpeforskel i forhold til den første bane på engen, som alene blev passet af frivillige.

De sidste 9 huller blev indviet i juli 2004, men et halvt år senere, den 8. januar 2005, kom orkanen Bertha og forvandlede hele banen til en labyrint af vindfældede træer. Der blev resolut taget hånd om skaderne, og jeg husker, hvor imponeret jeg var, over det arbejde, der blev udført meget hurtigt efter skaderne var sket, og snart stod banen klar igen.

Sløjfen ændrede selvfølgelig udseende, da de mange store træer pludselig manglede, men hvis vi skal tale om, at det var godt for noget, så var det helt sikkert, at der kom mere luft og lys til fairways, greens og teesteder – og her mere end 12 år efter, er nye træer vokset op.

Klosteret som klubhus blev forladt, da der blev lagt op til en større renovering af klosteret, og et midlertidigt klubhus i bakkerne kom, men stadig med tanke på, at vi på et tidspunkt skulle bygge et nyt klubhus.

I de år havde vi over 100 nye golfspillere på golfskole hvert år, og medlemstallet nærmede sig de 700, og i 2008 topper vi med 747 aktive golfspillere – noget af en udvikling siden de første huller i bakkerne åbnede med 120 aktive golfspillere.

Med klubhuset i bakkerne fik vi indviet sekretariatet med Linda og Børge. Vores gæster fik en modtagelse, der smittede af på vores greenfeeindtægter, som steg betydeligt i de år. Der var selvfølgelig også den flotte bane, der blev gjort et stort arbejde på greenkeepergården, og nu var det ikke længere kun frivillige, der arbejdede på banen – der var faktisk flere ansatte, end der er i dag.

Vi fik ny pro, Jesper Mikkelsen, og der blev åbnet en proshop – det begyndte mere og mere at ligne en golfklub, men et eller andet sted – synes jeg, at vi bevarede den sidste 0,1 % af vores særlige dna i Sebber Kloster Golfklub.

Krisen gjorde ondt, og vi mistede i løbet af 2 år ca. 100 medlemmer. Tallene har siden bevæget sig noget op og ned, men vi må i dag konstatere, at medlemstallet på 650 aktive, det er det tal vi svinger omkring, og ind imellem kan det være svært nok at fastholde det – vi er pt. 667 aktive medlemmer.

Lars Rimmer blev formand i en svær periode med medlemstal, der var vigende, og en økonomi der var stram.

Egil Christensen fortsatte som formand, og det lykkedes at vende skuden og igen opnå en positiv udvikling, endda så positiv, så Jens Peter Pedersen, der blev den næste formand – han blev også formanden, der kunne sætte byggeriet af klubhuset i gang og afslutte det.

Et meget flot projekt, som adskillige formænd og bestyrelser havde arbejdet med – blev endelig en kendsgerning, og dette fantastiske resultat skyldes en eminent flot organisering af vores efterfølgende formand Leif Jensen, lysten til at bygge noget og være sammen i et stort frivilligt korps, en meget flot donation af familien Saunte, hvor medlemmernes lyst til at skyde penge i projektet også kom frem og så selvfølgelig vores sponsorer og her en særlig tak til TL-byg.

Det er lidt over 3 år siden, at vores klubhus stod færdigt, og det har i den grad vist sit værd, både til arrangementer med gæster, men i lige så høj grad til vores daglige brug i klubben.

Nogle punkter, der er interessante, og som enhver golfbestyrelse arbejder med:

1. økonomien

Det har fra starten været et projekt, hvor dristighed og mod har gået hånd i hånd, de helt store projekter er ovre, og DE LYKKEDES– NU skal vi finde den daglige drift.

2. golfbanen

ligger dèr – den har aldrig stået smukkere, end den står lige nu. Så uanset om det er Bartholdy – Henrik Jacobsen eller Vor Herre – så er det den smukkeste bane – og den bliver dagligt rost til skyerne af vores gæster. Den ligger på klosterets jorder, og jeg er sikker på, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med familien Saunte, som startede med Helle og Henrik i 1992, og som nu er fortsat med Adam.

3. greenkeepere

Ja, fra det første hold af frivillige greenkeepere, som der absolut ikke er nogen grund til at pege fingre af og så til i dag, så må vi bare sige, at alt det arbejde, der er udført gennem tiden, og det meget professionelle hold, der arbejder i dag – det har alt i alt ført til denne pragtfulde bane.

Hvis det ikke er gået op for Jer, hvor smuk den er, så se Jørgen La Cours dejlige videoer af alle huller på banen, som ligger på vores hjemmeside. Et projekt, der blev udført sidste år, og som bliver rost meget af vores gæster – Tak for et dejligt samarbejde i 2016 og et meget flot resultat.

4. medlemmer

Vi har verdens bedste medlemmer, og der er plads til flere – vi oplever heldigvis en svag positiv tendens, og hvis vi holder fast i vores værdier, de 0,1 %, så vil vi altid være interessante som klub – at Lars Løkke så absolut skal fastholde alle på arbejdsmarkedet, samtidig med, at vi der er nået pensionsalderen, ikke bliver yngre – ja, det tæller nok ikke lige til vores fordel i nogle år.

5. klubhus

Jeg vil sige det sådan – kan man ønske sig noget bedre end dette?

Og selv om der er selvbetjening, så er det jo fantastisk hvor godt det fungerer. Adskillige gange hører vi – kan det virkelig lade sig gøre, at man selv henter øl i køleskabet og så betaler – det var aldrig gået på Sjælland – men det går faktisk rigtig godt – fordi vi alle vil denne klub.

6. træner

Ja, fra den første træner Leif Carlslund og til i dag, er der sket et stort spring. Jeg blev heldigvis undervist af Kim Åbom og senere af Arne Kristensen. I ti år havde vi Jesper, som sidste år selv valgte at sige op og søge nye mål, og i dag har vi Kristian, og det er vildt dejligt at se, hvordan der er kommet aktivitet på træningsanlægget. De nyeste metoder er taget i brug, og hver gang jeg protesterer over noget, så får jeg det stukket i næsen på video – DU TROR, DU GØR SÅDAN – MEN DET GØR DU IKKE.

Det er et løft på træningsbanen, men til gengæld er der mange, der føler en nedgang i shoppen – vi føler os frem, hvad det angår uden alt for store armbevægelser.

7. greenfeegæster

Fra de første dage på engen er der selvfølgelig sket rigtig meget, og det er faktisk også tilfældet inden for de sidste år, hvor vi i 2015 ramte 1 million i greenfee, og det er lige der omkring, vi bevæger os. Vi har et rigtig godt brand lige nu, og det er vigtigt, at vi fastholder det.

Vi er gode til at tage imod gæster, og det gælder alle medlemmer, der altid er klar til at træde til. Det er en vigtig del af vores indtægter, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at medlemmerne accepterer, at der skal være plads til gæster, og det gør de – vi elsker at have gæster, vi står sammen om det.

8. sekretariat

Fra det fuldstændig frivillige sekretariat, hvor det nok var lidt tilfældigt, hvem der lige var i nærheden, til det første sekretariat med Linda og Børge, hvor det i den grad var klubbens værdier, der var i højsædet – den venlige og imødekommende modtagelse – alt det, der koster tid og som ingen har råd til at betale for, og over til et mere professionelt sekretariat, hvor Lone gjorde et kæmpe arbejde både på sekretariatet og som støtte for bestyrelsen.

I øjeblikket har vi fundet en mellemløsning, og det fungerer vel egentlig meget tilfredsstillende, så længe vi har backup på den finansielle del, og det bestyrer Lone flot.

9. sponsorer

Allerede tilbage i 1998 lavede klubben en avis, der var i stand til at give et overskud på 90.000,- kr. i forbindelse med indvielsen af de første 9 huller i bakkerne. Der har konstant været fokus på sponsorer, og det har selvfølgelig været et helt centralt punkt for alle bestyrelser gennem tiden. Uden sponsorer var det aldrig gået, og derfor en kæmpe tak til Jer alle gennem tiden.

10. ungdom/elite

Ja der er sket lidt siden eliten bestod af Herrespillere, der var i handicap 30 til i dag, hvor vi spiller i 3. division og det er rigtig flot, og samtidig har vi også et damehold, så de skal ikke kun gøre rent – de må gerne spille golf, og vi er faktisk stolte af dem.

Det har hele tiden været svært at holde sammen på juniorerne, men vi har heldigvis haft rigtig mange dejlige oplevelser, og i øjeblikket er der et helt hold af unge spillere på vej, så der ligger en opgave i at fastholde dem.

Det var måske det – det kunne være en hvilken som helst golfklub – men det er det ikke – det er Sebber Kloster Golf Klub, og hvor er det så forskellen ligger.

Forskellen, den ligger i os – det er OS der er forskellen, det er os, der udgør golfklubben – det er os, der skaber fællesskabet – det er os, der skaber udviklingen – det er os, der har ejerskabet – det er os, der elsker det sportslige og udfordringerne – det er os, der skal skabe rammerne, så vi altid er i overensstemmelse med de forventninger, vi bliver mødt af.

Det er den lille forskel – der gør den store forskel. Leve Sebber Kloster Golf Klub!

Povl Munk Christensen