Genåbning af golfbanen for vores egne medlemmer
Kære medlemmer
DGU har nu åbnet for at egne medlemmer kan spille i to-bolde, hvis nedenstående følges. Sebber Kloster Golf Klub har hele tiden fulgt DGU’s anvisninger, og det gør vi også nu, hvilket betyder at såvel lille som stor bane er åben for to-bolde.
Vores markeringer angående areal under reparation er ikke sat op PT, hvorfor I selv skal vurdere, hvornår det vil være rimeligt at benytte reglen om areal under reparation, da der er en del områder, der er gravet op.
Vi ønsker Jer god fornøjelse med spillet og forventer, at I nøje overholder nedenstående anvisninger, da vi i modsat fald vil være tvunget til at lukket anlægget.
HUSK ALLE TRÆNINGSFACILITETER ER FORTSAT LUKKET.
Anbefalinger til spil på banen
- Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Hold afstanden på mindst ti minutter mellem boldene.
- Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker.
- Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil.
- Hulkopperne hæves så bolden ikke skal samles op af hullet.
- Flaget forbliver i hullet, og må ikke berøres.
- Riverne er fjernet fra bunkers.
- Affaldsspande og lignende tildækkes.
- Det er kun klubbens egne medlemmer, der har adgang til banen.
- Klubben vil iagttage spillernes adfærd på banen og om nødvendigt lukke banen, hvis anbefalingerne til sikkert spil ikke bliver overholdt.
Andre praktiske anbefalinger
- Klubhus og indendørs faciliteter holdes fortsat lukket, tag papir med hjemme fra, hvis du ønsker at skrive din score ned.
- Højest én person i bagrummet ad gangen.
- Alle træningsfaciliteter er lukket.
- Alle toiletfaciliteter er lukket, og vaskepladsen er lukket.
- Benyttelse af borde og bænke omkring klubhusområdet er ikke tilladt.
- Du booker elektronisk og men du skal ikke bekræfte tiden.
Anbefalinger til den enkelte golfspiller
- Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme.
- Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger.
- Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere.
- Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, skal spillerne samle bolden op og følge tempo med de andre bolde.
- Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
- Undgå at berøre flagstangen.
- Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger ift. at minimere smittespredning.