Nyt fra Baneudvalget

Vær med til at passe på vores dejlige bane, så vores greenkeepere kan bruge deres tid optimalt til pleje af banen.

Der er lavet areal under rep. på hul 2 og hul 15, og flere steder kommer til. Derfor er det særlig vigtigt at passe på disse områder, til de er klar til at spille på igen. Dette gøres ved at respektere snore, der er sat op, og at man ikke går mellem snore og bunkers/søer, men går den lange vej, således at vi snart kan få superfine områder omkring greens på disse huller.

Der er sat snore op på andre følsomme steder på banen, også her er det den lange vej udenom. De er ikke sat op for at genere spillere, men for at højne vores bane.

Vi ser, at mange spillere kører deres vogne helt op til teestedet. Hvis vi alle holder nedenfor disse, bliver de superfine til glæde for alle, der spiller vores bane.

Og til sidst en påmindelse om at rette nedslagsmærker op. Hvis man ikke lige kan finde sit eget, så kan man altid finde to andre.

Vi er i baneudvalget godt klar over, at vores bane ikke står som den plejer, men vejret i 2018 og 2019 gør, at vi skal kæmpe med næb og klør for at hæve standarden på banen. Der kan vi alle hjælpe til med disse simple, men store ting for greenkeeper-staben, og os der elsker Sebber Kloster golfbane.

Med venlig hilsen
Baneudvalget