Road to Made in Himmerland – Støt klubbens juniorarbejde

Kære medlemmer

Som noget nyt har vi i år valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence. Road to Made in Himmerland er to aktiviteter i én: En nærmest pinden-konkurrence og en indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne. Begge aktiviteter understøttes af Made in Himmerland presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores bane i uge 20 på 18 huls banen, kan deltage i konkurrencen, og der er flotte præmier på højkant. Det er gratis at deltage.

Så hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green. Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag, vinder du en partoutbillet til Made in Himmerland i 2022. Hvis samtidig laver birdie på hullet, er gevinsten en Thomas Bjørn birdieand. Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP-billet til dette års udgave af Made in Himmerland. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering.

Den anden del af af Road to Made in Himmerland er om muligt endnu vigtigere for klubben. Vi har oprettet en virtuel støtteturnering Indsamling Junior MiH, som du tilmelder dig på golfbox senest den 23. maj kl. 23.59. Når du tilmelder dig turneringen og betaler et tilmeldingsfee (du kan vælge mellem flere beløb) så går dette beløb til klubbens juniorarbejde. Din samlede donation overføres til konto 9037-2600261625 Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner, præmieres med en dagsbillet (torsdag) til Made in Himmerland presented by Freja 2022.

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vindere med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in Himmerland til brug for udstedelse af billetter.

På forhånd tak for støtten.

Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 20 og hvem ved, måske bliver det dig, der skal til Himmerland og se golf i verdensklasse?

Med venlig hilsen

Turneringsudvalget