Nye lokalregler i SKG
Lokale Regler – Sebber Kloster Golf Klub
Banemarkeringer:
Hvide markeringer: Out of Bounds
Gule markeringer: Vandhazard
Røde markeringer: Parallel vandhazard
Blå markeringer: Areal under reparation
Blå pæle m. sort top: Areal under reparation med spilleforbud
Banemarkeringer kan være pæle, plader og/eller afstribninger.
Den banenære asfaltkant af Bjerregårdsvej danner out of bounds grænsen til venstre for 9. hul.
IKKE FLYTBARE FORHINDRINGER
Hvorfra lempelse uden straf kan opnås. Regel 24.2b:
- Markeringer som afgrænser hazarder
- Markeringer som afgrænser areal under reparation
- Afstandsmærker i fairway
- Træer med støttepæl
- Bænke og skilte
BUNKERS
Sten i bunkers er flytbare forhindringer. Regel 24.1
STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF LOKAL REGEL
Hulspil: Tab af hul – Slagspil: To straffeslag
AFSTANDSMÅLERE
For alt spil på denne bane må en spiller skaffe sig oplysning om afstand ved at bruge en afstandsmåler. Hvis en spiller, under en fastsat runde, bruger en afstandsmåler til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans spil (f.eks. højdeforskel, vindhastighed m.v.) er dette et brud på Regel 14.3.
UFORSÆTLIG FLYTNING AF BOLD ELLER BOLDMARKERINGSMÆRKE PÅ GREEN
Regel 18-2, 18-3 og 20-1 modificeres således:
Når en spillers bold ligger på greenen, er der ingen straf, hvis bolden eller boldmarkeringsmærket uforsætligt flyttes af spilleren, hans partner, hans modstander, eller nogen af deres caddier eller udstyr.
Den flyttede bold eller boldmarkeringsmærket skal genplaceres som foreskrevet i Reglerne 18-2, 18-3 og 20-1.
Denne Lokale Regel gælder kun, når spillerens bold eller boldmarkeringsmærke ligger på greenen, og flytningen er uforsætlig.
Note: Hvis det fastslås, at en spillers bold på greenen blev flyttet som følge af vind, vand eller en anden naturlig årsag, såsom virkningerne af tyngdekraften, skal bolden spilles som den ligger fra sin nye placering. Et boldmarkeringsmærke flyttet under sådanne omstændigheder skal genplaceres.
GODKENDT AF DGU MARTS 2017