Klubmesterskaber 2017
Der er åbent for tilmelding til klubmesterskaberne, der afvikles i weekenden 16.-17. september 2017.
I klubmesterskaberne for herrer og damer samt de aldersbestemte rækkemesterskaber spilles slagspil uden handicap over 36 huller, 18 huller lørdag og 18 huller søndag. Dog spilles klubmesterskabet for herrer over 54 huller, nemlig 2 x 18 huller lørdag og 18 huller søndag.
Der spilles også stablefordmesterskaber i tre rækker opdelt efter handicap. Her spilles over 36 huller, 18 huller lørdag og 18 huller igen søndag.
Klubmesterskaberne er for alle medlemmer, som har Sebber Kloster Golf Klub som hjemmeklub.
Deltagelse er gratis, og vi håber, at mange medlemmer har lyst til at deltage i denne venskabelige golfdyst.
Tilmelding via Golfbox senest 13. september.
Vel mødt.