Nyt fra SKG’s Venner

Bestyrelsen har fået følgende udseende:
Erik Hansen                    Formand
Olav Mylius Pedersen   Kasserer
Aage Pedersen                Næstformand
Ib Kithim                         Medl.
Lars Kjær                         Medl.
Igangværende projekt: Web-kamera til visning på klubbens hjemmeside, så man hjemmefra kan se, om der spilles til vintergreens. Samme sted som vintergreenskiltet, bliver der et skilt som viser vore gæster, hvornår de forskellige klubber i klubben spiller.
Kommende emne: Restbeløb til persienner på sydsiden i klubhuset.
Hvis der er nogen, der går rundt med ideer til kommende opgaver, hører vi gerne fra jer.
Så kom ud af busken og støt Vennerne og dermed VORES klub.
Det kan gøres ved overførsel af 100 kr. eller mere, hvis du har lyst.  Kontonr. 9367 2470012024. Eller på Probox. Ja, Olav modtager også kontant betaling.
  Bestyrelsen i Vennerne

Åbningsturneringen 2019 – flot sæsonstart

Vejret var solrigt, men blæsten strid, da åbningsturneringen blev afholdt søndag den 31. marts i Sebber Kloster Golf Klub. Til trods for det, var stemningen høj blandt de 99 golfspillere, der deltog i turneringen.
Ved standerhejsningen blev Dannebrog hejst af den yngste og ældste deltager. Henholdsvis Patrick Munk Krog Christensen og Poul Ottesen.
Da alle var færdige med deres runde, blev der serveret dejlig suppe og uddelt præmier til dagens vindere.
A-rækken – slagspil
1. Henrik Sand – 75 slag netto
2. Jesper Thøger Christensen – 79 slag netto
3. Niklas Højgaard Simonsen – 79 slag netto, men en dårligere bagni
4. Kasper Vejergang Jepsen – 80 slag
B-rækken -stableford
1. Ole Ruby – 36 point
2. Torben C. Andersen – 33 point
3. Kenneth Schmidt – 33 point, men en dårligere bagni
4. Brian Thomsen – 32 point
C-rækken – stableford
1. Lise Marcher – 39 point
2. Kristian Sørensen – 33 point
3. Birthe Hansen – 30 point
4. Line Gedsig Schmidt – 29 point
37+rækken – texas scramble
1. Anders Bylund, Per Schmidt, Per Svend Jensen og Bent Marlo Larsen med 65 point
2. Jesper Carl, Anne Bjerregaard-Michelsen, Bodil Houe Porsgaard og Hanne-Marie Marlo Larsen
Nærmest flaget på hul 4
Damer – Bente Houmann – 200 cm
Herrer – Torben C. Andersen – 118 cm
Nærmest flaget på hul 17
Damer – Helle Rahbek Thomsen – 226 cm
Herrer – Torben C. Andersen – 243 cm

Munkene holder åbningsmatch lørdag 6. april – tilmelding på golfbox

Herregolfer – vil du være munk?

Kom og vær med i herreklubben ”Munkene”

”Munkene” er en herreklub i Sebber Kloster Golf Klub. Klubbens formål er at fremme samspillet mellem så mange forskellige herregolfere som muligt. Udover nogle sjove oplevelser er det med til at sikre et godt socialt liv i vores klub, samtidigt med at både gamle og nye medlemmer mødes på kryds og tværs i Munkenes torsdagsturneringer.

Turneringer på torsdage:

Der spilles 18 hullers match fra maj til og med august og 9 hullers match i april og september.

Vi spiller i 2 rækker:   slagspil eller stableford, som vælges ved tilmelding

Munke Masters: er en slagspilsturnering over 5 runder, hvor 3 runder er gældende.

Den første torsdag i måneden har vi match og spisning. På disse torsdage spiller vi på Engsløjfen (Par 3 banen).

Weekendturneringer 2019: Åbningsmatch: 6/4, Udematch 26/5, 6/7, ??, Afslutningsmatch 29/9.

 

Tilmeldinger til turneringerne foregår på golfbox, hvor man både tilmelder sig turneringen og booker en tid.

Munkene skal gå i en bold med en anden munk for at være gældende som turnering.

Medlemslisten vil løbende blive ajourført, så man ved, hvem der er munk.

Gratis

Nye spillere, herrerover 18 år, (kaniner/begyndere) er velkommen i Munkene. Når I er spillet klar fra klub 9, kan I gratis spille resten af sæsonen i Munkene.

Kontingent og Indmeldelse

Indmeldelse sker på munkeneskg@hotmail.com og ved indbetaling af kontingent 300 kr. på konto 9367-4582399080 med angivelse af navn og DGU-nr. Du bliver betragtet som fuldgyldigt medlem, når vi har registreret betalingen på kontoen.

For information kontakt bestyrelsen eller se munkenes opslagstavle.

Hilsen Munkene

Formand Per Als 28126754

Kasserer Jens Kristensen 30252951

Aage Pedersen 24633298

Kjeld Wittrup 23300187

Modeshow 9. april kl. 19-21

Vi gentager succesen fra sidste år.

Kom og se den nye Backtee kollektion – den er vildt lækker.
Tøjet vil blive vist frem på klubbens egne modeller.

På aftenen vil der blive serveret ostebord inkl. 1 glas vin eller 1 øl/vand.
Pris kr. 75,-

Tilmelding på golfbox.dk senest 8. april kl. 12.00
Klik på linket her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=1921575

Ses vi til en hyggelig aften i golfklubben 🙂

Short Game Challenge

Turneringen sætter fokus på det korte spil omkring green.
Vi dyster i 8 forskellige discipliner og skal derigennem finde SKG’s bedste spillere i 12 rækker.
Alle deltagere får et markeringsmærke i forhold til det antal point man opnår.
Vinderne får tilbudt at deltage ved landsfinalen i Odense, som afholdes i forbindelse med GolfSixes. Så der er virkelig noget at spille for.
Hvis du vil vide mere om Short Game banen, finaler mv., så følg dette link:
Der er åben for tilmelding på GolfBox frem til torsdag den 4. april kl. 16
Vi forventer i øvrigt tidsforbruget på turneringen ikke overstiger 1-2 timer, så skal du nå noget andet i løbet af søndagen, skulle det også være muligt.

Arbejdsdag – Hjælp til opsamling af grene og brombær på bagni

Foråret er på vej, og vores bane er flittigt besøgt af medlemmer og gæster.

Bent Secher har gennem vinteren gjort et stort arbejde med at beskære brombær og træer på hul 14, 15, 16 og 17. Nu er tiden så kommet til at få fjernet afklip og grenene inden skoven grønnes og sæsonen skydes i gang med klubbens åbningsturnering.

Herrernes eliteudvalg har tilbudt at hjælpe med dette, men hvis andre medlemmer er interesseret i at hjælpe, så er de meget velkomne.

Arbejdet finder sted:

Lørdag den 30. marts kl. 08.30-12.30

Tilmeld dig inden 28. marts ved at klikke her

Medbring gerne arbejdshandsker og greb til opsamling af afklippet brombær.

Har du spørgsmål til arbejdsdagen, kan du rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen
Jesper Thøger Christensen
Bestyrelsesmedlem og formand for turneringsudvalg og herrernes eliteudvalg
jesper.thoeger@gmail.com

Golf & Grill

Invitation til klubmøde omkring rekruttering og fastholdelse af medlemmer

Mødet afholdes d. 28-03 kl. 19.00-ca. 21.30. i klubhuset.

Aftenens program:

  1. Velkomst og en kort orientering omkring intentionerne for styregruppens arbejde.
  2. Kort oplæg til brainstorm i arbejdsgrupper, der vil omhandle emnerne rekruttering af nye medlemmer, fastholdelse af nuværende, dine forventninger som nyt medlem og forslag til nye ideer i tråd med forannævnte.
  3. Opdeling i grupper og igangsætning, der regnes med ca. 20- 30 min. pr rotation. Der bliver en kort pause midtvejs.
  4. Pause og småsnak ca.15. min.
  5. Fremlæggelse og opsummering.

Tak for i aften.

Hvorfor holde møde?

Det er næppe nogen hemmelighed, at klubben de senere år har haft en begrænset tilgang af nye medlemmer, samt at medlemstallet har været dalende.

I lyset af dette blev der nedsat et udvalg, der som arbejdsopgave havde at analysere vores klub omkring rekruttering af nye medlemmer, begynderforløb, de første år i klubben som nyt medlem og iværksætte nye tiltag samt koordinere de i forvejen mange gode tilbud i vores klub.

Til hjælp med dette har vi henvendt os til DGU, som bevirkede et frugtbart samarbejde med konsulent Kim Ulldal, der fortsat vil være tilknyttet projektet.

Vi har i udvalget haft et stort ønske om at komme bredere ud til alle vores medlemmer, derfor ser vi meget gerne, at så mange som muligt vil afsætte tid og deltage i en forhåbentlig givende og udbytterig aften.

Der vil i løbet aftenen blive mulighed for en kop kaffe/the og måske lidt bagværk.

Forhåbentlig på gensyn.

Jesper Thøger Christensen, Poul Munk, Aage Pedersen, Kristian Jeppesen og Hans Jørgen Krath.