Ny Short Game bane skal gøre det sjovere at spille golf

Alle ved, at det korte spil er en kæmpestor del af golfen. Hele 43 procent af en gennemsnitsgolfers slag på en runde er med putteren. Tillægges korte pitch, chip og bunkerslag, udgør short game over halvdelen af golfspillet.

Med den nye Short Game bane, som er markeret op ved putting- og indspilsgreen, sættes der fokus på denne del af golfspillet.

Banen er en sjov måde at få trænet dit korte spil, og finde ud af hvor du skal træne for at få flere point. Banen kan ud over træning også bruges til konkurrence mellem venner samt klubudfordring/turnering.

Banen tager omkring 30-45 minutter, og undervejs vil du komme igennem 8 øvelser, der tester og træner det korte spil.

Med banen håber vi også, at træningsområdet omkring putting- og indspilsgreen bliver mere attraktivt, og dermed et reelt alternativ og supplement til driving rangen, når der skal varmes op før en runde golf.

En hurtig runde og udvidelse af golfsæsonen

Grundet den korte tid det tager at gå banen, håber vi den bliver en attraktiv aktivitet og alternativ på de dage, hvor man ikke kan nå at gå 18 huller. Enten fordi det bliver hurtigere mørkt, det er for koldt til at være ude i mange timer ad gangen, eller øvrige aftaler med familie og arbejde gør, at tiden til golf er begrænset.

Dermed håber vi, konceptet også kan være med til at udvide golfsæsonen og fastholde klubbens medlemmer over store dele af vinteren.

Opsætning af banen

Banen er markeret op med spray på putting- og indspilsgreen. Vi er dog blevet nødt til at tilpasse enkelte af øvelserne. Dvs. lob over bunker på 25 meter i stedet for 15 meter, slag fra bunker er 15 meter i stedet for 10 meter og ved pitch ind til indspilsgreen er der ikke 10 meter green før hullet. Men forholdene er ens for alle, så man kan konkurrerer på lige fod.

Thomas Bjørn laver 100 point i testen…hvor mange kan du lave?

Afhængig af hvor mange point man opnår, kan man opnå syv forskellige mærker. På den måde kan man træne mod at få et bedre mærke, hver gang man laver en DGU Short Game. Pointsystemet giver også mulighed for at konkurrere med andre, akkurat som når man går en almindelig 18 hullers runde.

Du finder scorekort i klubhuset.

Afleverer man scorekort i klubhuset, vil de blive registreret online, så du dels kan følge med i din udvikling og konkurrere mod vennerne samt klubbens øvrige medlemmer.

Klik her for at se eks. på scorekort.

Klubbens order of merit

Sidst, men ikke mindst, bidrager du til klubbens ”order of merit score”, hver gang du laver testen. DGU kårer hvert år ved sæsonafslutning ”Årets DGU Short Game Klub”, som er den klub i Danmark, der i løbet af året har fået flest point blandt sine spillere. Årets DGU Short Game Klub vinder 8000 kr. øremærket til klubbens juniorarbejde, så der er god grund til at få spillet en masse runder. Order of merit løber fra 1. maj 2018 til 30. april 2019.

Mulighed for at komme til DGU Short Game landsfinale finale 18. maj 2019

Inden udgangen af april vil der i klubben blive afholdt DGU Short Game Challenge, hvorigennem man kan kvalificere sig til DGU Short Game landsfinalen.
Der spilles i 12 grupper, så én i hver række kan kvalificere sig:

Herrer

H1 Hcp +8 – 11,4

H2 Hcp +11,5 – 26,4

H3 Hcp +26,5 – (uden banetilladelse)

 

Damer

K1 Hcp +8 – 11,4

K2 Hcp +11,5 – 26,4

K3 Hcp +26,5 – (uden banetilladelse)

 

Junior drenge

D1 Hcp +8 – 11,4

D2 Hcp +11,5 – 26,4

D3 Hcp +26,5 – (uden banetilladelse)

 

Junior piger

P1 Hcp +8 – 11,4

P2 Hcp +11,5 – 26,4

P3 Hcp +26,5 – (uden banetilladelse)

Finalen afvikles sammen med DM i GolfSixes i Odense Eventyr Golfklub. Så udover at deltage i en finale i et helt unikt set up, fyldt med tilskuere og i professionelle rammer, får deltagerne altså også mulighed for, at se DM i GolfSixes på allernærmeste hold og deltage i alle de aktiviteter, der bliver lavet i forbindelse med turneringen. Man kan tage hele familien med og opleve det allernyeste, golf har at byde på.

DM’et byder på hulspilsmatcher med nogle af Danmarks allerdygtigste golfspillere, over seks huller med indlagte konkurrencer for længste drive, tættest hullet, birdiefest og den kendte ”shot clock”. Der er masser af interaktion mellem spillere og publikum, og udover golfen vil publikum kunne nyde forskellige aktiviteter uden for banen, det kunne være puttekonkurrencer, golfclinics med kendte golfspillere, koncerter etc. (endeligt program er ikke fastlagt endnu).

 Short game bane for hele familien

På samme vis som et medlem kan tage familie og venner (som ikke er golfspillere) med på pay & play banen, kan man også benytte sig af Short Game banen.

På den måde håber vi, at vores medlemmer vil være med til at udbrede golfspillet i et format, som matcher med de nye samfundsstrukturer, da banen nedsætter tiden ved golfspillet og kan inkludere hele familien.

GemGemGemGemGemGem

GemGem

Gode juletilbud i shoppen

* Giv en, du kender, et prøvemedlemskab i 2 mdr. inkl. golfkørekort og spil på den lille bane i 2 mdr. for kun 500 kr.

* Køb 2 x Golfhæftet 2018 og vælg mellem 3 forskellige gaver:
– en golfhandske fra Wilson
– et golfhåndklæde
– et par strømper fra LannerSocks
Pris:
Golfhæftet 2018: 450 kr
Golfhæftet inkl. PLUS 2018: 649 kr
(Kampagnen løber frem til 31/12)

* Gavekort til shoppen på 600 kr. – betal kun 500 kr.

* Momsfrie dage i shoppen ved køb af tøj, sko og handsker

Shoppens åbningstider med momsfrie dage er følgende:

fra søndag d. 10/12 – søndag d. 17/12 kl. 10-13

Andeturnering på søndag – husk tilmelding

Andeturneringen er en 3-jerns turnering over 9 huller.

Gunstart forni kl. 12.00. Mødetid senest kl. 11.30

Turneringen er åben.

Turneringsfee er 50 kr. og inkluderer glögg og æbleskiver efter turneringen.

Hver spiller må kun medbringe og anvende 3 jern/køller + putter.

Der er sidste tilmelding torsdag den 30. november kl. 12:00

20 % rabat på alle Backtees varer i shoppen!

Der er 20 % rabat på alle Backtees varer fredag 24. november – søndag 26. november!

Shoppen holder åbent alle tre dage kl. 10.00 – 15.00
Kom og gør en god handel 🙂 

 

GemGem

GemGem

Vinterregler 2017/2018

Vi skal alle hjælpe hinanden med at bevare banen så intakt som muligt!!

Greens:
Som udgangspunkt spilles der til sommergreens på hele baneanlægget.
I tilfælde af rimfrost i græsset på greens – skal der på 18 hulsbanen spilles fra fælles vinterteesteder til vintergreens på forni, og der må ikke spilles på bagni.

Brug gerne Pay & Play banen som alternativ til bagni.

Trolley:
Ved anvendelse af trolley henstilles der til kørsel i højre eller venstre side af fairway og gerne i roughen.
Lad vognen stå i roughen og tag kun det jern eller kølle med, du skal bruge, hvis din bold ”skulle” ligge midt i fairway. På den måde undgår vi unødvendigt slid på midten af fairway.
I tilfælde af frost på fairway henstilles til at anvende bærebag.

Buggy:
Bestyrelsen og baneudvalget vedtog sidste vinter, at der fra 1. november til og med 1. april som udgangspunkt er lukket for kørsel med buggy på banen. Klubbens medlemmer kan i særlige tilfælde få en skriftlig tilladelse til at køre buggy.

Fairway:
Der henstilles til at anvende lejeforbedring, således turfmærker undgås.
På grund af den manglende vækst, har græsset i vinterperioden ingen mulighed for restituering, og i tilfælde af frost bliver græssets saft og celler stive og sårbar overfor belastning og sygdomsangreb.

Vis hensyn:
Tag i det hele taget så meget hensyn til banen som muligt, så vi også næste år kan glæde os over en flot og velplejet bane, som vi alle ønsker og gerne vil have.

Vores dygtige greenkeeper team arbejder i vintermånederne på at vedligeholde og forbedre banen til den kommende sæson, så vis hensyn til deres arbejde, og husk at de ALTID har fortrinsret på banen.

God vintersæson til alle.
Greenkeeperne og baneudvalget.

Kontingent 2018

Klubben udsender kontingentopkrævninger omkring d. 8/12-17 for 2018. Betalingsfristen er primo januar.
– Husk kontingentet opkræves for hele året 2018, dvs. at beløbet på opkrævningen, der udsendes, er på 5.700 kr.
Vi vil meget gerne have kontingentbetalingen så tidligt, som det er jer muligt, for på den måde trækker vi mindre på kassekreditten i december og har dermed færre renteudgifter. De første 6, der betaler kontingent for 2018, vinder hver 3 greenfeebilletter.

Sidste frist for ændring af medlemsskab eller udmeldelse af klubben fra 2018 er iflg. klubbens vedtægter d. 31/12-17, og dette skal ske skriftligt til kontoret, men hvis du allerede nu ved, at du fra 2018 vil ændre dit medlemskab eller udmeldes, så vil vi meget gerne, at du senest d. 5/12-17 giver besked til kontoret, så vi får udsendt de rigtige fakturaer vedr. kontingent for 2108.

Husk at melde dig til Cross Country turneringen søndag den 12. november

Cross Country er en slagspilturnering, hvor hullerne ikke spilles i normalt forløb, men ad den vej, spillerne finder bedst, idet en bane på 12 huller “udlægges” af turneringsledelsen i samarbejde med greenkeeperne – f.eks. således: 1. hul: fra 1. tee til 3. green, 2. hul: fra 4. tee til 6. green, 3. hul: fra 7. tee til 9. green etc.
Det er rigtig sjovt og udfordrende at spille banen på en helt anderledes måde! – Og så er der suppe bagefter til kun kr. 30,- ?

Matchen spilles som en holdturnering for 3-4 spillere på hvert hold.
På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger stedet for det bedste slag. Stedet markeres og her dropper de 3 andre deres bolde og alle slår deres andet slag herfra og så fremdeles for de næste slag.
Der holdes regnskab med, hvis drive der vælges, idet hver enkelt spiller skal have sit drive valgt mindst 4 gange.

Du kan tilmelde dig her:
https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/…

Medlemsmøde tirsdag 14. november kl. 19.00 i klubhuset

Dagsorden:
Orientering om klubben v. formand Povl Munk Christensen
Orientering om banen v. chefgreenkeeper Jesper Brandt
Orientering om de nye golfregler v. Povl Munk Christensen
Golfspilleren i centrum
Eventuelt
NB:
Herunder kan årets rapport fra Golfspilleren i centrum ses og evt. downloades.

Banerapport

Begyndelse_i_klubben

Managerrapport